Vandrerhjemmets historie begynder i en tid, der var præget af store forandringer og udfordringer. I februar 1944 beslaglagde den tyske besættelsesmagt først åndssvageanstalten Sølund. Måneder senere blev også Skanderborg Dyrehave beslaglagt. Pigtråd, løbegrave og spanske ryttere spændte sig ud over hele området, og adgangsvejene blev blokeret med pansergrave. Tyskerne begyndte at opbygge et imponerende anlæg midt i skoven.
Det var her, Luftwaffes danske hovedkvarter skulle etableres. Kommandocentral blev anlagt lige ved søens bred, imens telefon- og fjernskrivercentralen fandt plads i en bunker ved Sølund. Hele området blev fyldt med aktivitet. 87 barakker blev bygget til besætningen på 500 mand, og der var steder som administration, værksteder, forplejning, slagteri og vaskeri. Skoven blev vævet sammen af et netværk af telefonledninger og kabler i alle retninger.
Generalens bungalow lå smukt på en skrænt ud mod søen, tæt ved kommandobunkeren. Næstkommanderende boede i blokhuse ved siden af generalen, hvoraf der i dag kun findes en enkelt. Et stort blokhus mellem generalsvillaen og kommandobunkeren blev til Offizierskasino, det vi i dag kalder Officersmessen – Vandrerhjemmets hjerte. Træbarakker i skoven husede centre for kontrol, varsling og kommunikation i forbindelse med luftoperationer over hele landet.
I april 1945 ankom de første tyske flygtninge til Skanderborg, og snart fulgte flere. Da de tyske soldater forlod Luftwaffes hovedkvarter i Dyrehaven, blev skoven forvandlet til en flygtningelejr. Og officersmessen blev omdannet til børnehave og skole.
Efterhånden blev de tyske flygtninge flyttet til en større lejr i Gl. Rye, og sporene fra krigens tid lå stille hen i Skanderborgs dyrehave. Skanderborg kommune overtog officersmessen ved søbredden og forvandlede det til et kommunalt vandrerhjem, med forpagtere.
I dag er Officermessen vores stolthed, for i 1991 kom vandrerhjemmet i udbud, og det var her, Lone og Egon Petersen vandt udbuddet og satte deres præg på stedet. Sammen var de med til at grundlægge Landsforeningen for Danmarks Vandrerhjem, som i dag går under navnet Danhostel. Dette netværk omfatter både privatejede og kommunalt ejede vandrerhjem.
For at holde trit med tiden besluttede parret at ombygge alle værelserne, så hvert værelse fik sit eget badeværelse. fælles Bade- og toiletfaciliteter blev erstattet med kursus- og mødelokaler. I slutningen af 90’erne blev gamle hytter revet ned, og seks nye bjælkehytter med køkken, bad/toilet og en hyggelig stue blev opført. 00’erne bragte yderligere fire hytter til vores skønne sted.
Siden 90’erne har parret også drevet Skanderborg Kanocenter, hvor sommer glade gæster hver sommer lejede kanoer og udforskede Gudenåen. Det var en omfattende operation, der krævede omhyggelig planlægning og udførelse. I midten af 00’erne ændrede tiderne sig, og kanocenteret blev omlagt til udlejning af 20 kanoer på Skanderborg Sø.
Vandrerhjemmet og kanocenteret var mere end blot et job for os; det var vores liv og passion. Egon tog endda den dristige beslutning at forlade sit job som politimand i Skanderborg for at hellige sig vores sted sammen med sin kone og tre små børn.
I dag er det datteren Pernille og hendes mand Kenneth, som står klar som den næste generation til at lede vores vandrerhjem. De bærer den samme kærlighed og engagement med sig, som altid har været hjertet i vores historie. Vi glæder os til at byde jer velkommen og dele vores personlige gæstfrihed med jer. Velkommen til vores sted, hvor historie og hjerte går hånd i hånd!
Med varme hilsner, Egon, Pernille og Kenneth