Vi passer på jer - og vores medarbejdere

Vi glæder os til at give jer de bedste oplevelser på vores Danhostel
Vi har alle et stort ansvar for at undgå smittespredning af Coronavirus/COVID-19 og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Information coronavirus (COVID-19)

 

Vores gæsters og personales sikkerhed betyder meget for os – og vi går ikke på kompromis, men følger myndighederne retningslinjer, så du som gæst kan føle dig tryg i vores hænder. Vi deltager i Horestas safe-to-visit program.

VI HOLDER ÅBENT! – Læs Danhostel kædens seneste opdatering omkring Corona og COVID-19 håndtering her.

NYT NYT!
Indtil 18 oktober er det et krav, at du bærer mundbind for at få adgang til vores restaurant Officersmessen under forplejning. Personalet bærer også mundbind/visir samt handsker.

De nye retningslinjer fra regeringen gør, at al servering lukker kl.22, det er desværre heller ikke muligt efter kl.22, at opholde sig i vandrerkøkkenet eller fællesrummet.

Vi passer på dig:

Vi glæder os til at byde jer velkomne.
Vi har alle et stort ansvar for at undgå smittespredning af Coronavirus/COVID-19 og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Derfor skal du blive hjemme, hvis du har de typiske symptomer på at være smittet med Coronavirus/COVID19, som er ondt i halsen, alment ubehag, muskelsmerter og evt. tør hoste og feber. Du skal blive hjemme mindst 48 timer efter, du ikke længere har symptomer. Hvis du under opholdet på Danhostel får symptomer på COVID19, skal du kontakte egen læge eller lægevagten samt din vært for nærmere aftale.
Vi skal med fælles hjælp sørge for at opretholde anbefalingerne om:

  • Vask eller brug håndsprit hyppigt – og især inden og efter at have rørt kontaktpunkter, som røres af mange mennesker.
  • Host eller nys i dit ærme.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram.
  • Begræns den fysiske kontakt.
  • Hold afstand på mindst 1 meter til andre personer, som ikke er i dit selskab og bed andre om at tage hensyn.

Vi holder afstand

  • 4m2 pr. person i lokaler
  • Holder mindst 1 meters afstan
  • Max 50 personer samlet i hver rum
  • 2 kvm. pr. person i spisesalen, medmindre kunderne det pågældende sted står op (i givet fald er kravet 4 kvm. pr. person)
  • Max 50 personer i hver gruppe i spisesalen

Forplejning

  • Der skal bruges sprit samt handsker ved buffet.
  • Børn under 12 år må ikke selv forsyne sig ved buffeten men skal have hjælp af en voksen.

Rengøringsstandarder

  • Vi sørger for rengøring ifølge myndighederne retningslinjer. Ud over den almindelige rengøring efter gæstens afrejse, sørger vi for regelmæssig desinfektion af udsatte overflader og kontaktflader såsom dørhåndtag, nøgler, og kortterminaler med sæbe eller antibakteriel væske.
  • Vores gæster er velkomne til at tage eget sengelinned med på de fleste Danhostels, som de tager med sig efter brug. Ved lejet sengelinned tager du selv sengelinned af efter brug, og afleverer det i et bur ved receptionen.
  • Der står håndsprit i receptionen, på fællestoiletter, i kursuslokaler samt vandrerkøkkenet

Vandrerkøkken

  • Brug af gæstekøkken er på egen ansvar.
  • Der må max. Være 10 personer i Vandrerkøkkenet på en gang.
  • Vi sørger for rengøring af gæstekøkkenet ifølge myndighedernes retningslinjer, og sørger bl.a. for regelmæssig desinfektion af udsatte overflader og kontaktflader, daglig udskiftning af karklude og viskestykker.
  • Du er velkommen til at medbringe dit eget service.

Sådan håndterer vi – hvis en gæst eller ansat udviser symptomer på Covid-19

Gæst
Hvis en gæst oplever symptomer på Covid-19 under opholdet, opfordrer vi til, at gæsten isolerer sig på sit værelse og telefonisk søger læge og får taget en test. Indtil testen forelægger skal gæsten isolere sig på sit værelse. Gæsten må ikke opholde sig på fællesarealer, hvis der er mistanke om at gæsten er smittet med Covid-19.
Hvis gæsten testes positiv, skal gæsten forlade stedet hurtigst muligt, og indtil man kan forlade stedet, skal man isolere sig på værelset.
Da der kan gå op til 72 timer inden svar fra en test foreligger, kan værten i samråd med gæsten – vurdere om gæsten bør checke ud.
Hvis en gæst har været syg på stedet, desinficeres værelset og dyne og hovedpude skiftes ud. Værelset vil derefter stå tomt i min. 48 timer.

Medarbejder
Hvis der fremkommer mistanke om symptomer, også lette symptomer, må medarbejderen ikke møde på arbejde, og opstår symptomer efter fremmøde skal personen øjeblikkeligt forlade arbejdspladsen. Ved symptomer skal medarbejderen opholde sig i eget hjem, indtil personen har været symptomfri i 48 timer eller en test har vist sig negativ, hvorefter arbejdet kan genoptages. Personalet testes hver 14 dag.

Afbestilling

Ændringer til bookinger skal ske på mail info@skanderborg-danhostel.dk  – husk at skrive dit ref. nr. ved henvendelse.

Det er virkelig beklageligt hvis det arrangement I skulle have deltaget I bliver aflyst, men dette forhindrer ikke jeres overnatning på vores Danhostel og vi henviser derfor till vores almindelige afbestillingsregler. Vi håber også, at I vil overveje at flytte jeres booking fremfor at aflyse den.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan ændre din booking, såfremt du har booket det f.eks. ved booking.com, hotels.com eller expedia.com. I fremtiden – book direkte ved os, det gør det lettere for os at hjælpe jer.